Skal i på studietur?

vælg den grønne vej

Vores intention


Intentionen bag GreenExplorers er at lære de unge at rejse klima venligt, at tage toget istedet for flyet, og sætte rejsen fremfor destinationen.


Vi vil i vores pakkerejser inkopere alle fordelene med en rejse på hjul og samtidigt have fokus på, at eleverne tages med på hele rejsen, også det praktiske, så de er idealt rustet til selv at vælge toget på deres næste tur.

En bæredygtig studietur

Green Explorers er et rejsebureau, der udbyder mere klimavenlige og bæredygtige studieture til uddannelsesinstitutioner. Dette vil vi gøre ved primært at benytte os af tog, nattog og busser som transportmidler.

 

Ideen til et klimavenligt rejsebureau startede, da vi i november så nogle skræmmende statistikker fra Øregård Gymnasiums CO2 regnskab for 2018. Vi kunne heraf udlede, at 90% af Øregårds samlede udledning kommer fra de årlige studieture, og at de sammenlagt har udledt næsten 800 ton CO2e alene i 2018. Eftersom 70% af landets uddannelser stadig rejser med fly er dette desværre ikke kun et problem på Øregård.

 

Rejsen med tog har flere betydelige fordele. Ved togrejse bliver det en oplagt mulighed at få indlagt ekstra destinationer ind, uden at dette vil medføre ekstra bøvl og CO2 udledning. Derudover slipper man for kørsel til og fra lufthavne, der i mange tilfælde ligger langt fra byerne, da man ankommer direkte på en hovedbanegård midt i byen. At elever med flyskræk får en bedre rejse, er unægtelig også en fordel.

 

Vi vil som udgangspunkt tilbyde pakkerejser, med flere destinationer, der er planlagt efter, hvad der er hensigtsmæssigt med tog og hvor en effektiv og kort rute kan opretholdes, så man ikke rejser unødvendigt mange kilometer og på den måde udleder for meget CO2.

 

Vi vil primært gøre brug af tog og nattog som transportmulighed. Alternativt vil vi benytte os af bus, hvis det ikke er muligt at rejse med tog – busser udleder også mindre CO2 end tog. Af overnatningssteder som vi vil anvende, kan fx A&O hostels nævnes. De har hostels i mange af de store europæiske byer og har en målsætning om at være CO2-neutrale i 2025.

 

Virksomheden vil tjene penge ved at tage en andel af en studieturs samlede pris i kommission tilsvarende det, som de etablerede rejsebureauer tager. Et niveau på ca. 20-25 procent.





 
 
 
 
unsplash